Befolknings udvikling

Jeg har prøvet at kigge lidt på befolkningsudviklingen i Danmark, især fordi den bliver meget brugt i den politiske debat. Jeg hørte også forleden en japansk økonom, der udtalte sig om den japanske befolknings udvikling og påvirkning på den japanske økonomi (før jordskælv mm). Japan er et stykke foran i den befolknings udvikling, hvor der bliver flere ældre. Den japanske økonom sagde, at det ikke var manglen på arbejdskraft, der havde været det vigtigste faktor for den japanske økonomi, men at den store andel af ældre havde et meget mindre forbrug, og dermed svækkede den indenlandske efterspørgsel.

 Andelen af den danske befolkning, der er fyldt 65 år, forventes at stige fra 16 pct. i dag til 25 pct. i 2042, hvorefter andelen falder svagt.

Kilde: Nyt fra Danmarks Statestik, Nr 219 18.05.10, Befolkningsfremskrivninger 2010-2050.

Med Velfærdsaftalen fra 2006 blev det aftalt, at efterlønsalderen hæves fra 60 til 62 år i årene fra 2019-2022 – med ½ år ad gangen. Det blev samtidig aftalt, at folkepensionsalderen hæves fra 65 til 67 år i løbet af 2024-27. Desuden indførtes et princip om, at stigende levetid også skal medføre stigende efterløns- og pensionsalder. Stigninger i levetiden for 60-årige betyder således, at efterlønsalderen øges yderligere hvert femte år, første gang i 2025, mens folkepensionsalderen i givet fald øges fem år senere, dvs. i 2030.

Princippet i levetidsindekseringen er, at efterlønsalderen fastsættes således, at der i gennemsnit for 60-årige vil være mulighed for ca. 19½ år med efterløn og folkepension (og ca. 14½ år med folkepension).

 Kilde: Faktaark fra Finansministeriet 2010

Neden stående tabel viser hvor mange flere pensionister der kommer frem til 2050 i forhold til 2010. Tabellen viser også hvor mange der er i den arbejdsdygtige alder dvs. fra 20 år frem til pensionsalderen.

Kilde Statistik banken, tabel FRDK110 

Som det ses vil antallet af ældre stige med ca. 30.000 hvert år de næste 10  år. Stigningen vil dog aftage efter ca. 2024 pga. Velfærdsforliget.

I perioden 2010-2024 er der færre på i den arbejdsdygtige alder (20-64 år), dvs 34.000 færre i 2014 i forhold til 2010. Efter 2024 kommer der flere i den arbejdsdygtige alder. Efter ca. 2040 kommer der således flere i den arbejdsdygtige alder end pensionister.  Dvs. når Velfærdsforliget begynder at virke på pensionist alderen i 2023, vil der komme flere på arbejdsmarked.

Kilde: Finansministeriet rapport 17.12.07, Mod nye mål - Danmark 2015, Teknisk baggrundsrapport

Disse tal fra Finansministeriet viser stort set samme forløb. Dvs. der kommer væsentlig flere pentionister de kommende år, men arbejdsstyrken bliver kun meget svagt reduceret de næste 10-15 år og vil derefter vokse markant med 360.000 flere i den arbejdsdygtige alder end i 2010.

Antallet af ældre stiger meget kraftigt de næste mange år, uden at der samtidig bliver flere arbejdsdygtige. Der bliver således væsentligt flere ældre der kommer på overførsels indkomst især i form af folkepension. Der bliver formentlig også flere udgifter til sundhedsvæsnet.

Indkomst fordeling i forskellige aldersgrupper

Kilde: Statistikbanken tabel INDKO5

Ovenstående figur viser den gennemsnitlige indkomst for danskere I forskellige aldersgrupper. Man kan se at indkomsten topper omkring 45-49 års alderen med over 350.000 kr pr. år.  Aldersgrupperne over 65 år har en væsentlig lavere indkomst. Gruppen af ældre over 65 år har således færre midler, og har der med også et lavere forbrug end danskere i den arbejdsdygtige alder. Ældre personer har formentlig også et lavere incitament til at forbruge penge til f.eks tilbygning, ombygning og vedligehold af ejerbolig. Hvorimod yngre personer har behov for at tilpasse deres bolig til familie og børn.

Ovenstående figur viser indkomstfordelingen i 2009, og man kan ikke med sikkerhed sige at fordelingen vil være den samme i fremtiden. F.eks kan det være at flere af fremtidens ældre har en større pensionsopsparing. Men en højere indkomst, er ikke nødvendigvis ensbetydende med et større forbrug. Hvor i mod meget lave indkomster betyder at hele indkomsten vil blive forbrugt til nødvendige ting som mad mm.

Tallene bag ovenstående figur er sammen med tal for alders fordelingen af befolkningen frem til 2023, er blevet anvendt til at beregne den samlede og totale indkomst for de 3 befolkningsgrupper, 0-19 år, 20-64 år og 65  år.

Kilde: Statistikbanken, tabel AKU2

  

 I 2015 har pensionister omkring 15% af den samlede indkomst I Danmark, det vil stige til næsten 20% I 2023. Dvs. ca. 5% af den samlede indkomst vil blive i en lavindkomst gruppe som pensionisterne. Dette kan påvirke den samlede købekraft, som vil blive mindre, samtidig med at der formentlig kommer store prisstigninger de kommende år pga. råvare og olie prisstigninger. Manglende efterspørgsel kan meget let resultere i stigende arbejdsløshed. På baggrund af det her fremlagte kan det være meget svært at se, at der kommer til at mangle hænder i fremtiden, måske tværtimod. Det er også rimeligt at antage at Danmark kan få de samme problemer som Japan har at der vil være et faldende forbrug.