Moms og afgifter

Resume:

Dette indlæg vil vise, at den danske moms og afgifter har et alt for højt niveau. Det er moms og afgifter der gør, at Danmark har det højeste skattetryk i EU. Det er ikke skat på arbejde, der er skyld i det høje skattetryk.

Det meget høje afgift niveau giver også EU højeste priser, hvilket belaster de lave og mellem indkomstgrupper. De høje priser gør også, at Danmark er et dyrt land at investere i, faktisk det dyreste i EU. Lavere priser vil give mere omsætning i samfundet. Da store dele af befolkningen kan købe flere varer for de samme penge.

Dette indlæg peger på lønsumsafgift (som lige så godt kunne kaldes lønsumsskat). Ved at indføre dette skatte instrument, i stedet for moms og afgifter kan store afgifter f.eks momsen sættes betragteligt ned.Det er meget sandsynligt at priser på fødevare, olie og meget andet vil stige meget de kommende år, hvilket gør at afgifterne vil få en større vægt i de danske husholdninger.
Afgifter:

I det følgende er fordelingsvirkningerne vist for først hovedgrupper af afgifter og dernæst for hver afgift. Fordelingsvirkningerne er illustreret ved hjælp af figurer, der viser den relative incidens.

Incidensfigurerne og -tabellen er lavet ved at fordele den opregnede befolkning på deciler efter samlet indkomst i husstanden som defineret i Forbrugsundersøgelsen. For hver decil og for befolkningen som helhed findes husstandens samlede indkomst og samlede afgiftsprovenu. Herefter beregnes for hver afgiftstype en sats for en proportional indkomstskat, der indbringer det samme provenu som afgiften. Denne sats anvendes på de samlede indkomster i hver enkelt decil. Incidensen kan herefter findes som forskellen på den proportionale skat og den faktiske afgiftsbetaling i hver enkelt decil. Første decil indeholder husstandene med de 10 pct. laveste indkomster, mens tiende decil indeholder husstandene med de 10 pct. højeste indkomster. Husstandsbegrebet er defineret som en gruppe af personer, der bor sammen og har en høj grad af fællesøkonomi. Typisk vil husstande med høje indkomster bestå af flere personer end husstand med lavere indkomster.I perioden 2003 – 2009 er statens afgiftsprovenu steget fra 225 mia. kr. i 2003 til 258 mia. kr. i 2008, dvs. en stigning på omkring 33 mia. kr. svarende til 15 pct Det forventes, at statens samlede afgiftsprovenu fra 2009 til 2010 vil stige med ca. 12,8 mia. kr. og fra 2010 til 2011 forventes igen en stigning i statens samlede afgiftsprovenu på ca. 11,1 mia. kr. Afgifterne vil stige markant de næste år, da de skal finansiere skatte omlægninger der startede her i 2010, med store skattelempelser til folk med top skat.Skatteministeriet skriver ” hovedparten af afgifterne er degressive målt i forhold til husstandenes samlede indkomster. Når alle afgifter vejes sammen er afgifterne også samlet set degressive.

Kun afgifterne på biler kan siges at være progressive.
Øvrige punktafgifter – afgifterne på energi, alkohol, cigaretter, nydelsesmidler og miljø – er alle degressive”
Relativ incidens af alle punktafgifter og moms samlet.

Kilde; Afgifterbes fordelingsmæssige virkninger i forhold til husholdningernes samlede indkomst, 05/08/05

En hovedkonklusion, når fordelingsvirkningerne af det danske afgiftssystem undersøges for et enkelt år er, at hovedparten af afgifterne er degressive målt i forhold til husstandenes samlede indkomster. Når alle afgifter og moms vejes sammen er afgifterne samlet set degressive. Dette er vist i ovenstående figur.

Det fremgår af ovenstående figur, at den samlede belastning med punktafgifter og moms belaster de laveste indkomstintervaller med ca. det dobbelte af de højeste indkomster målt i forhold til indkomsten. Hvis afgifterne havde været proportionale med indkomsten i det første indkomstinterval (med de laveste indkomster) skulle incidensen have indeks 100. I stedet har den indeks 180. Tilsvarende er incidensen kun 77 i det sidste indkomstinterval (med de højeste indkomster).

Forbrug:

	ALLE INDKOMST-GRUPPER	Under 150.000 kr.	150.000 - 299.999 kr.	300.000 - 499.999 kr.	500.000 - 799.999 kr.	800.000 kr. og derover
FORBRUG I ALT	320.367	135.633	183.323	255.849	371.278	526.783
Antal husstande i Danmark - tusinder	2598,2	130,2	664,2	632,5	552,3	619
Antal personer i Danmark - tusinder	5428,4	143	861,5	1068,5	1436	1919,4
Antal personer i husstanden	2,1	1,1	1,3	1,7	2,6	3,1
Heraf voksne	1,6	1	1,2	1,4	1,9	2,1
Heraf børn	0,5	0,1	0,1	0,3	0,7	1

Kilde; Danmarks statistik, tabel FU10

Forbrugsundersøgelsen prisfremskrevet til 2010 med forbrugerprisindekset efter forbrugs-undersøgelse i 2008, forbrugsart og husstandsgrupper. Priserne er inkl. moms mv.

Ovenstående tabel viser at de laveste indkomstgrupper har et meget højt forbrug i forhold til deres indkomst. Dette betyder at forbrugs afgifter belaster husstandens økonomi forholdsvis meget, og mere end husstande i de høje indkomstgrupper.  De høje indkomstgrupper bruger en mindre del af deres indkomst til forbrug, f.eks. til ejendom, pension mm, som ikke på samme måde er belagt med forbrugsafgifter.

Dette vises også i nedenstående tabel

	ALLE INDKOMST-GRUPPER	Under 150.000 kr.	150.000 - 299.999 kr.	300.000 - 499.999 kr.	500.000 - 799.999 kr.	800.000 kr. og derover
FORBRUG I ALT	320.367	135.633	183.323	255.849	371.278	526.783
PRODUKTIONS OG IMPORTSKATTER I ALT	71993,6	29741,6	35837,1	60881	86083,1	118351,7
Moms	43181,5	19729,4	22627,8	35226,6	52370,4	69833,5
Punktafgifter	23039,8	8016,6	10435,8	21139,7	27465,7	37885,4
Stempelafgifter	489,8	248,2	152,2	269	444,3	1160,1
Ejendomsskatter	5282,4	1747,4	2621,2	4245,7	5802,6	9472,6

Kilde; Danmarks statistik, tabel FU10

Disponibel indkomst

Den disponible indkomst for de lave indkomst grupper er svækket i forhold til de høje indkomst grupper, og giver dermed en øget polarisering i Danmark.

Kilde: AE, Fordeling & Levevilkår 2009, Øget polarisering i Danmark

 

Personskat

Alle skattepligtige er i nedenstående tabel  fordelt på indkomstintervaller efter størrelsen af deres personlige indkomst før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.

Den samlede indkomstskat og ejendomsværdiskat udgør i 2010 ca. 322 mia. kr. Hertil kommer arbejdsmarkedsbidrag på ca. 73 mia. kr. (ekskl. AM-bidrag af arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger). Tabellen viser, hvor meget den samlede indkomstskat, ejendomsværdiskat og arbejdsmarkedsbidrag udgør i de forskellige indkomstintervaller, og i søjlen yderst til højre er vist, hvor meget summen af disse skatter udgør i pct. af indkomsten.

For de laveste indkomstgrupper bevirker personfradraget, at den samlede skat kun udgør en lille del af indkomsten. Personfradragene har således en afgørende betydning for den samlede progression i indkomstskatten. For den typiske mellemindkomst ligger skatteandelen omkring 28-30 pct., for de lidt højere indkomster er andelen omkring 30-35 pct. og for de højeste indkomster betales der gennemsnitligt 44-48 pct. af indkomsten i samlet indkomstskat.
tabel mangler

Skatteministeriet, Progressionen i indkomstskattesystemet, 05/02/10

Statteministeriet, Progession i indkomstskattesystemet, 05/02/10

Ovenstående tabel viser at skat på arbejde er progressiv i forhold personindkomsten. Dvs. indkomst skatten er et langt bedre skatte instrument til omfordeling.

Ovenstående tabel viser bla at den såkaldte millionær skat ikke vil give noget, der kan bidrage væsentligt til statens finanser. Meget mere spændende, kan man se noget omkring  Liberal Alliances såkaldte 40% skat på arbejdsindkomst. Når man høre LA omtaler denne såkaldte 40% skat, følger der ikke meget uddybning med, og  forklaring på, hvordan den egentlig skal forstås. På LA’s hjemmeside skriver de at skatten vil blive så simpel, at den kan udregnes på bagsiden af en kuvert.
Af ovenstående tabel kan man se, at der først betales mere end 40% af arbejdsindkomst, når man tjener mere end 500.000 kr. Dvs. alle med en indkomst under 500.000 kr, vil komme til at betale mere i skat, de laveste indkomster vil blive brandbeskattet. De  laveste indkomst grupper vil komme til at betale mere end dobbelt så meget i skat. Kun en meget lille del af befolkningen og den  rigeste del, vil få fordel af 40% skat.
Den gennemsnitlige indkomst skat er på 33,7% og med en forøgelse til 40%, vil det bringe 468 milliarder ind i skat, mod 395 milliarder beregnet på 2010. Rigtig mange af de lave indkomst grupper vil komme i alvorlige økonomiske problemer. Med andre ord LA’s 40% skat vil indbringe 73 milliarder mere i indkomst skat, betalt af alle dem med en indkomst under 500.000 kr.

Afgiftsniveau

Afgiftsniveau i forhold det totale skattetryk i procent (2006)

Kilde: Taxation trends in the European Union EUROSTAT, 2008

Det ses at Danmark har det højeste niveau afgifter på forbrug i forhold til de samlede skatter. Desuden har Danmark den højeste moms, og i modsætning til de fleste andre lande, har Danmark stort set ikke differentieret moms.

Prisniveau

Danmark har langt de højeste forbrugerpriser i EU. Med et prisniveau 45 pct. over EU gennemsnittet er der et godt stykke ned til Irland, der som EU’s næst dyreste land ligger 26 pct. over EU-gennemsnittet.

Nedenstående figur er ud fra statistiks data materiale fra Eurostat samt egne beregninger.

Kilde; Danmarks Statistik, Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2009, 23.12.2010.

Forklaring til ovenstående figur. Ved at sammenholde købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet mellem landene. Købekraftparitet er en slags reel valutakurs, der udjævner forskelle i prisniveauet imellem forskellige lande. Prisniveauet bliver omdannet til et indeks, og prisniveauindekset angiver dermed prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-27.

Ovenstående figur er ud fra statistiks data materiale fra Eurostat samt egne beregninger.

Figuren viser at jo højere afgifts niveauet er i de sammenlignelige lande, jo højere bliver prisindekset også.

Arbejdsskatstruktur i EU:

Ovenstående figur viser Danmark ikke er blandt de lande i EU, der har den højeste skat på arbejdsindkomst, faktisk kun marginalt højere end EU gennemsnittet. Figuren viser også, at andelen af skat på arbejdsindkomst fra de ansatte er den absolut højeste i EU. Det kan bemærkes at figuren overfor er nogenlunde konsistent med skatteministeriets angivelse omkring 33% arbejdsbeskatning.
Højrefløjen kræver hele tiden lavere arbejdsskatter, fordi de siger at skattetrykket er det højeste i EU. Det er også rigtigt, men det der gør skattetrykket højt, stammer fra afgifterne (og momsen), det er markant højere end i andre EU lande. Skatten på arbejde i Danmark er ikke blandt de højeste i EU, men strukturen hvorpå skat på arbejde er anderledes i Danmark end i andre EU lande. Skatten på arbejde er i mange EU lande,  mere lagt på arbejdsgiveren (f. eks som social bidrag). Hvis man ligger både arbejdstagere og arbejdsgiver skat på arbejde sammen, ligger Danmark på et moderat niveau, i forhold til de lande Danmark plejer at sammenligne sig med.
Netop denne skattestruktur i Danmark, hvor det er lønmodtagerne der betaler stor set alt skat på arbejde, gør også at skatte (marginal)trækprocenterne kommer til at virke meget høje. Men det er mere pga. af denne arbejdsskat struktur.
I et lidt forsimplet eksempel, hvor Danmark og Tyskland stor set har samme niveau på skat på arbejde. I begge lande bliver der, i dette eksempel inddrevet i alt 50.000 kr af en løn på 100.000 kr. I Tyskland betaler arbejdsgiveren først 25.000 kr i arbejdsskat, i Danmark betaler arbejdsgiveren ingenting. I Tyskland får lønmodtageren nu 75.000 kr udbetalt, men har en trækprocent på 33% så den tyske lønmodtagere aflevere 25.000 kr i skat. Så nu er der i alt betalt 50.000 i skat i Tyskland. I Danmark får lønmodtagere udbetalt 100.000 kr, men har en skatteprocent på 50%, og betaler så det samme som i Tyskland nemlig 50.000 kr. Dette viser at lønmodtagerens trækprocent, er afhængig skattestrukturen i de enkelte lande.
Når Danmark har denne skattestruktur med ekstremt høje afgifter, er det også en meget social skæv skatte struktur. Der går hårdt ud over lavindkomster og fattige, især når det er sammensat med en EU’s højeste prisniveau. Så enhver omlægning hen mod lønsomafgift/skat vil give en mere retfærdig skat.

Beregningen af den direkte skattebelastning er vist for Danmark og Belgien. Danmark er et af de lande med et relativt lavt arbejdsgiverbetalt socialbidrag, mens Belgien er et af de lande med et relativt højt. Hvis man fejlagtigt undlod at medtage det arbejdsgiverbetalte socialbidrag, ville man få en ligeledes fejlagtig skattebelastning, der viste henholdsvis 44,1 pct. og 41,9 pct. for Danmark og Belgien. Dermed ville man få en forkert konklusion i landesammenligningen, nemlig at Belgien har en lavere skattebelastning på arbejdsindkomst end Danmark.

I Tabel 4 er de forskellige poster i tabel 3 omregnet til pct. af den samlede lønomkostning. Det ses, at de arbejdsgiverbetalte socialbidrag udgør 0,5 pct. i Danmark, men hele 24,6 pct. i Belgien.

1. Diverse standardfradrag er i kilden defineret som bundfradraget, et evt. jobbetinget fradrag, fradrag for arbejdsløshedsforsikring og børnetilskud/-fradrag. Øvrige fradrag som fradrag for fagforeningskontingent, befordring, indbetalinger på private pensionsordninger, renteudgifter og betalinger til velgørenhed mv. er ikke medregnet.
1. Inkl. dansk kirkeskat.
Kilde: OECD (2002a) samt egne beregninger.

Der er dog også en indirekte skattebelastning på arbejde i kraft af, at den del af lønindkomsten efter direkte skatter, som anvendes til forbrug, beskattes yderligere i form af moms og afgifter.

Kilde: Skatteministeriet, Beskatning af arbejdskraft

Selvom tallene i ovenstående tabel ikke er nye og helt aktuelle, viser de tydeligt effekten af at Danmark har en anderledes skattestruktur med hensyn til  beskatning af arbejde i forhold til andre lande.

Lønsum i Danmark

Den totale lønsum er i Danmark omkring 1000 milliarder kr. Der er kun en meget lille beskatning af lønsummen på arbejdsgiversiden.  Danmark er det land i EU, hvor der er mindst beskatning af arbejdsgiver i form af lønsum og sociale bidrag.

	Lønsum, mio. kr.
	2009
I alt	939.964
1 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding	14.117
2 Industri	139.033
3 Energi- og vandforsyning	6.979
4 Bygge- og anlægsvirksomhed	53.815
5 Handel, hotel- og restaurationsvirks. mv.	136.798
6 Transportvirksomhed, post og telekommunikation	63.439
7 Finansieringsvirks. mv., forretningsservice	175.218
8 Offentlige og personlige tjenesteydelser	350.250
9 Uoplyst erhverv	316

Kilde: Danmarks statistik, tabel ATR1

Investeringer

Danmark er det dyreste land i EU at investere i, det skylder især at priserne er høje i Danmark det gælder også priser på bygninger.

Kilde: Eurostat, Statistics in focus 64/2010

Nedenstående tabel viser hvilke komponenter der har betydning for investering. Den viser også at Danmark er stortset det dyreste i EU på alle komponenter, inkl. bygningspriser

Indgående og udgående investeringer i Danmark
Der bliver også investeret mere i udlandet end udlandet gør i Danmark. Et lavere afgift niveau og prisniveau vil formentlig betyde at der vil blive investeret mere i Danmark og dermed flere arbejdspladser.

Kilde: DI, Indsigt 04/2010

FDI er Foreign Direct Investment

 Indsigt 04/2010 : Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges, bl.a. via flere investeringer fra udlandet. Men de seneste fire år har danske virksomheder investeret 100 mia. kr. mere i udlandet, end Danmark har modtaget fra udlandet.

Stigningen i danske investeringer i udlandet har dog til en vis grad været drevet af nogle enkeltstående større transaktioner, men kun i 2008 kan Carlsbergs erhvervelse af Scottish & Newcastle forklare størstedelen af stigningen.

DI, Indsigt 04/2010 ”Færre investeringer fra udlandet til Danmark vil på sigt betyde et lavere kapitalapparat i Danmark og dermed også lavere vækst i produktiviteten og i det danske  velstands-niveau.

Danmark har siden midten af 1990’erne haft en svag produktivitetsudvikling set i historisk lys og i en international sammenligning.

Det skyldes blandt andet, at investeringer bidrog væsentligt til den danske produktivitetsvækst frem til 1990’erne. Men bidraget fra kapital har været meget beskedent siden 1993 bortset fra investeringer i IKT – informations-og kommunikationsteknologi.”

 Indsigt 04/2010 Danske investeringer i udlandet hænger ofte sammen med, at opgaver flyttes ud af landet, og danske virksomheder er helt i front, når det gælder international outsourcing.

Halvdelen af store og mellemstore danske virksomheder har outsourcet en eller flere aktiviteter mellem 2001 og 2006 De fleste har flyttet arbejdsopgaver til andre danske virksomheder, men cirka en femtedel af de store danske virksomheder har flyttet arbejdsopgaver til udlandet. Til sammenligning har mellem 14 og 16 pct. af svenske, norske, hollandske og tyske virksomheder flyttet arbejdsopgaver til udlandet.

Det er primært virksomheder inden for industrien, der outsourcer, og det er primært kerneaktiviteter, der flytter til udlandet.

Der blev årligt flyttet omkring 6.300 arbejdspladser til udlandet fra 2001 til 2006.

Lønsumsafgifter kan være et godt skatte instrument. I Norge bruges det bla til tiltrække virksomheder til udkantsområder, ved at have en lavere lønsumsafgift i disse områder. På samme måde kan den bruges til andre former for virksomhed, som virksomheder der producere grøn teknologi. Små virksomheder kan hjælpes i gang, ved at reducere lønsomafgiften i en startfase.

Det er overvejende sandsynligt at en stor reduktion af momsen, som kompenseres vha. lønsums afgift, kan give lavere priser, der ikke bliver sat tilsvarende op pga. virksomhedernes lønsumsafgift. Lavere priser vil give en højere omsætning i samfundet, dermed flere arbejdspladser.